Vigtigheden af diakonalt arbejde

Apostelkirken er en sidegadekirke, bygget ud fra tanken om at kirken skal være dér, hvor mennesker lever deres daglige liv. Traditionelt ligger kirken ofte på en lille høj udenfor landsbyen. Denne placering er blevet tolket som udtryk for ”den fjerne kirke”, et sted i baggrunden, hvor man kommer hen ved særlige lejligheder, men som ikke griber ind i byens daglige liv.

Bag Apostelkirkens beskedne placering i en sidegade ligger en stor tanke om kirkens opgave i verden: Kirkens opgave er at være lige dér hvor almindelige menneskeliv udfolder sig. Ligesom Gud i Kristus »tog bolig iblandt os« og delte sit liv med verden, sådan kalder han sin kirke til at dele livet med de mennesker, vi er sat iblandt. Det har med andre ord fra begyndelsen været en del af Apostelkirkens selvforståelse at ”være et fællesskab som i ord og handling formidler livet i Jesus Kristus til mennesker i vores by,” som det hedder i kirkens visionsformulering.

Gennem hele sin historie har Apostelkirken været engageret i de sociale udfordringer, som lå i tiden. I kirkens første mange årtier boede der i kirken en diakonissesøster som fungerede som en slags hjemmesygeplejerske og hjemmehjælper for ældre og syge i sognet. I 30’erne blev der etableret en menighedsbørnehave for byens fattige børn. I 50’erne var Apostelkirken med til at tage initiativ til oprettelsen af Himmelsekspressen, et overnatningssted for hjemløse mænd. I 80’erne var Apostelkirken med til at oprette Mødestedet, som et af de første kirkeligt organiserede tilbud til indvandrere. Og i de sidste år har Apostelkirken i samarbejde med fængselspræster og Fangekoret været med til at oprette Exit, som er et tilbud til indsatte og ex-indsatte.

På de følgende sider kan du læse mere om disse arbejdsgrene.